1. Indledning

Nærværende publikation er den anden udgivelse fra Grønlands Statistik om familiepleje.

 

1.1 Afgrænsning

Der fokuseres på almindelig familiepleje, som er den mest udbredte plejeform. For akut familiepleje, der ofte kun varer få dage medtages dog kun økonomiske oplysninger.

 

Ved almindelig familiepleje forstås en plejefamilie, der har plejebørn boende hos sig og som modtager vederlag for det fra kommunen. Plejefamilien har normalt ikke plejeopgaven som fuldtidsbeskæftigelse.

 

Statistikken omhandler ikke professionel familiepleje, hvor plejeforældrene modtager løn. Privat arrangeret familiepleje, som ikke involverer betaling fra kommunerne, indgår heller ikke.

 

Grønlands Statistik udgiver i forvejen opgørelser over børn på handicapinstitutioner og institutioner for børn og unge. Tallene kan findes i statistikbanken.

 

1.2 Publikationens struktur

I publikationens kapitel 2 opridses den gældende lovgivning, kilderne til statistikken og det beskrives, hvordan oplysninger fra de forskellige kilder sammenstilles til det statistiske register, der er grundlaget for nærværende statistik.

 

I kapitel 3 gennemgås hovedresultaterne fra statistikken. Der præsenteres bl.a. tal for hvor mange børn, der er i familiepleje, og børnene fordeles efter alder og køn samt det distrikt, hvor de første gang registreres med adresse.

 

I statistikbanken er der mulighed for at lave mere detaljerede tabeller.